Forsøg ved 2-mands-holdstævnet


Som deltager ved ØBTU ́s tomands-holdstævne oplever man ofte en længere ventetid mellem kampene, idet to kampe fra samme pulje ikke nødvendigvis varer lige længe.

Derfor vil vi som et forsøg ved det kommende stævne den 6.-7. januar 2018 afvikle Herre klasse 6 med tre hold i hver pulje, hvilket giver mulighed for at sætte nye kampe i gang med det samme efter en færdigspillet holdkamp.
For stadig at give alle hold minimum 3 holdkampe, vil vi efter puljerne lave et A-slutspil for de to bedste hold i puljerne, og et B-slutspil for alle treerne i puljerne.

Efter stævnet vil Turneringsudvalget evaluere forsøget, og samtidig vurdere, om dette fremadrettet skal udvides til flere rækker.

Se indbydelsen til 2-mands holdstævnet her.