Hjælp indtasterne af holdkampene – husk at skrive det fulde navn på holdskemaet


Vi har her i sæsonstarten oplevet, at der i mange af holdkampene er indtastet forkerte spillere, hvilket skyldes, at holdene kun skriver fornavne på holdskemaerne, og det så er op til klubbens indtaster at gætte sig frem.

Dette må naturligvis ikke finde sted.  Til et holdskema hører spillernes fulde navne, og vi skal bede Jer om at informere Jeres hold om dette, så vi undgår de mange fejl med efterfølgende rettelser.

Øverst på holdsedlen skal efternavnene med - det er ikke nødvendigt på resten af holdsedlen. Hjemmeholdet bedes tjekke, at holdsedlen er korrekt udfyldt ved kampstart.

ØBTU's turneringsudvalg