Holdturnering kontra pointstævne hos damerne?


Turneringsudvalget skal 30-06-2016 holde det første af to møder, hvor man skal planlægge sæsonen.

I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at få lidt feedback fra jer damespillere, hvad I har af ønsker rent turneringsmæssigt.

Sidste sæson så det ud til, at langt de fleste damespillere foretrækker at spille på hold i herre rækkerne frem for at spille med ved pointstævnerne. Tidligere har interessen heller ikke været ret stor for en egen holdturnering.

Det har jeg fuld forståelse for, da I damespillere jo ved adskillige stævner stort set møder de samme modstandere hver gang. Derfor er det mere udfordrende at deltage i en herrerække, hvor man møder flere forskellige modstandere i løbet af sæsonen.

Ved stævner spiller mange damespillere også med i herrerækkerne.

Skal det være både/og eller enten/eller?

Altså en dameholdturnering ved siden af at spille på herrehold / damepointstævne ved siden af at spille ved stævnerne?

Eller skal vi finde på noget helt tredje?

Kom med dit input omkring dette på Facebooksiden / E-mail til: otnart@gmail.com.