OP- OG NEDRYKNING 2019-20


Kære alle klubber.

Vi har aldrig før stået i sådan en situation som denne, her tænker vi på Covid 19.

Tidligere har turneringsudvalget besluttet, at stillingerne fastfryses efter de spillede kampe onsdag den 11. marts 2020.

Derudover blev det besluttet, at der i enkelte kredse maksimalt skulle spilles en kamp om oprykning/nedrykning. Denne beslutning viser sig ikke at være fair i nogle af de berørte kredse.

Vi kan nu se, at nedlukningen af bordtennis ude i klubberne trækker længere ud end vi havde håbet. Turneringsudvalget og Appeludvalget er i samråd blevet enige om, at vi sætter spillernes sikkerhed højere end vores egen sport. Derfor kan vi ikke forsvare, at folk skal ud og spille vigtige kampe efter lang tids trænings pause.

Det besluttes derfor, at de fastfrosne stillinger i alle kredse er gældende og turneringen derfor er færdigspillet for denne sæson. Der spilles heller ikke kvalifikation mellem rækkerne.

Liste over kvalificerede hold til de fire øverste herrerækker kan ses her:

Klik og download oversigten i pdf-format her
kvalhold herreraekker

Klubber, der føler sig forbigået, kan ved tilmelding til den kommende sæson søge om eventuelle ledige pladser.

Håber i alle har forståelse for denne beslutning, som Turnerings- og Appeludvalget er enige om.

Pas godt på hinanden derude i denne svære tid.

Vi håber sæson 2020/2021 bliver mere normal

God sommer til jer alle

Med venlig hilsen
Turneringsudvalget og Appeludvalget