Velkommen til ØBTU’s pointstævner


ØBTU har herved fornøjelsen at byde foreløbig 30 klubber velkommen til ØBTU’s 22. år med pointstævner – en stor succes i de 21 sidste sæsoner. Pointstævnerne er blevet en institution, der har fundet sin rigtige form, og er det helt rigtige tilbud til klubbernes nye spillere.

På baggrund af de modtagne tilmeldinger er klubberne fordelt i 8 kredse med 3, 4 eller 5 klubber i hver kreds, så afviklingen af stævnerne kan foregå på en for alle tilfredsstillende måde. Det er vigtigt, at arrangørerne kan afvikle et stævne indenfor et tidsrum af maximalt 3-4 timer.

Vi håber, at klubberne virkelig lader deres helt nye spillere deltage i pointstævnerne, så at de kan få et turneringsmæssigt supplement til den daglige træning i klubben. Da spillerne deles op styrkemæssigt, behøver det ikke at være et problem, at spilleren først er startet i denne sæson. Pointstævnerne henvender sig jo til de helt nye spillere.

Den første store pointstævne-weekend er den 11.-12. november – husk at du altid kan få det store overblik over ØBTU-aktiviteterne på øbtu.dk/kalender.

Find program med retningslinjer, kredse, spilleplan og løbende opdaterede resultater i menuen foroven med titlen “Pointstævner”