Vigtigt at vide om holdturneringens 2. halvsæson


Vi har fået nogle forespørgsler, om man i år må udsætte kampe i uge 50 (1.spillerunde i 2. halvsæson) til efter jul, og det må man gerne. De uger, hvor der ikke spilles, kan fraregnes, så får I brug for en udsættelse af kampe i uge 50, så skal disse være afviklet på en dato senest i uge 3.

Vi skal samtidig benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at i 2. halvsæson af holdturneringen kan en spiller ikke rykkes ned på et lavere rangerende hold, når spilleren har været benyttet som ordinær spiller på et hold.

Dette gælder kun for rækkerne, Østserien, serie 1, serie 2 og serie 3.

Det betyder, at en spiller ikke må spille på et lavere hold, end det hold spilleren stiller op på som ordinær spiller fra og med første kamp i turneringens 2. halvsæson.

Reserver kan dog benyttes efter de sædvanlige regler. I løbet af en sæson kan en spiller kun fungere som reserve i tre kampe, dog max. i to kampe i 1. halvsæson.

Husk dette så vi undgår kedelige sager.